Virksomhedskunst er amatørernes legeplads

Virksomhederne er for uprofessionelle, når de køber kunst. Og det er synd for både kunsten og virksomhederne, mener fagfolk. Nykredit har hyret en sagkyndig til at hjælpe dem.

Elendige oliemalerier og ubehjælpsomme akvareller er tit resultatet af danske virksomheders kunstindkøb. Virksomhederne er ofte ikke professionelle nok, når de køber kunst, og derfor smider de hvert år millioner ud af vinduet. Det mener gallerist Christian Dam, som har undersøgt en række virksomheders forhold til kunst:

»Indretningsarkitekten møder måske op på et galleri med en mursten, en tæpperest og en malerprøve og beder om noget kunst, der matcher – eller direktøren selv går til ferniseringer og køber fuldstændig vilkårligt ind,« fortæller Christian Dam.

Og det er synd for både kunsten og virksomhederne, mener Christian Dam, for kunsten og erhvervslivet kunne få langt mere glæde af hinanden, hvis virksomhederne tog kunsten mere alvorligt:

»Både kunsten og virksomhederne ville have godt af en øget professionalisering. Virksomhederne ville støtte den talentfulde kunst og det ville i større udstrækning være muligt for dem at sælge kunsten, når de havde behov for nyt på væggene – med fortjeneste. Derved ville de få mere lyst til at købe kunst« siger Christian Dam.

Ansætter kurator i udlandet
I udlandet har de store virksomheder for længst lugtet lunten. Her er der i reglen ansat en kurator til at holde sig orienteret på kunstscenen og købe ind, fortæller Nicolai Wallner,gallerist på Islands Brygge. Han er en af de danske gallerister, der har valgt at satse på salg af ung dansk, progressiv kunst, primært til det udenlandske marked, og har blandt andet solgt kunst til udenlandske virksomheder som Daimler-Crystler og Deutsche Bank:

»Det er sjovt at opleve forskellen. I udlandet møder man virkskomhedernes kuratorer, som er ansat til at lede efter kunst. Herhjemme er det langt henad vejen direktionen, der afgører, hvad for noget kunst, der klaskes op på væggene – og det er, groft sagt, ofte ikke det lærred værd, det er malet på,« siger Nicolai Wallner.

Men de professionelle kunstkøbere er måske så småt på vej ind i den danske virksomhedskultur, selvom det stadig kun er meget få danske virksomheder, som har en professionel kunstkonsulent ansat.

Klogt at alliere sig
En af dem er Nykredit, der allerede i midten af firserne ansatte en kunstkyndig til at råde og vejlede, når virksomheden skulle købe kunst:

»Jeg har den holdning, at fordi man er direktør, er man ikke nødvendigvis god til at købe kunst. Derfor er det klogt at alliere sig med nogen, der har bedre forstand på det end vi selv har,« fortæller Nykredits koncernchef Mogens Munk Rasmussen. Han er blandt andet medlem af Kunstforeningen Gammel Strand og formand for bestyrelsen for Danish Crafts, et informationscenter for dansk kunsthåndværk. Alligevel mener han, at det er umuligt at følge med i alle områder af kunstlivet:

»Jeg følger med i nogle af områderne, men jeg kan jo ikke nå det hele. Så det er vigtigt at vi kan få hjælp fra dem, der bruger deres tid til at følge med,« siger Mogens Munk Rasmussen, og nævner den unge eksperimenterende kunst som et område, som virksomheden måske ellers ikke ville have lagt så meget mærke til.

Den professionelle assistance har ikke kun betydet, at virksomhedens kunstsamling er blevet bedre og mere interessant men også, at kunsten har været investeringen værd – og det er rart at vide, selvom virksomheden sjældent sælger ud af kunstsamlingen:

»Ellers kunne man sige, at det måske er overflødigt at bruge penge på kunst. Når man samtidig kan betragte det som en investering, har man det godt med det,« siger Mogens Munk Rasmussen.