Philip Guston på Lousiana
Philip Guston (1913-1980) er en af Amerikas væsentligste malere i det 20. århundrede. Fra sidst i 1940’erne er han et højt respekteret medlem af kredsen af abstrakte ekspressionistiske malere i New York, men fra ca. 1968 ændrer han sit udtryk dramatisk.
Han forlader helt abstraktionen til fordel for et markant, til tider grotesk og nærmest tegneserieagtigt billedsprog, som bliver stærkt omdiskuteret i samtiden og siden sikrer ham kultstatus. Udstillingen, der er blevet til i anledning af 100-året for Gustons fødsel, viser netop et koncentreret udvalg af sene værker fra denne fascinerende periode, hvor Guston bliver bannerfører for genoptagelsen af den figurative tradition i amerikansk kunst.
Som antydet i udstillingens titel, Painting Smoking Eating, kredser Guston i disse sene værker om sig selv og de nære ting – ofte en ophobning af objekter i hans atelier. Men det skal ses som udtryk for noget eksistentielt, tilværelsens bedrøvelighed og det menneskelige og kunstneriske lod. Hans billedverden forener det karikerede og grumme med følsomhed, humor og stor menneskelig styrke.
C. L. Davids Fond og Samling har ydet støtte til udstillingen, der er blevet til i samarbejde med Schirn Kunsthalle Frankfurt og Deichtorhallen Hamburg.
PHILIP GUSTON
Painting Smoking Eating
OM PHILIP GUSTON
Philip Guston, hvis jødiske familie flygtede fra forfølgelser i Odessa til Canada i begyndelsen af det tyvende århundrede, er en eksistentiel kunstner. Over alt i hans billedverden vibrerer en følsomhed – selvom billederne kan forekomme både abstrakte og ironiske. Han er født i Montreal, men opvokset i Los Angeles, hvor faderen begik selvmord, da han var 10 eller 11 år. Allerede som 14-årig begyndte han at male.
Bortset fra et enkelt år på Otis Art Institute i Los Angeles, er Guston som kunstner autodidakt. Til at begynde med maler han faktisk figurativt, men i 1950’erne lykkes det ham at få fodfæste i New Yorks kunstscene, og her opnår han anerkendelse som abstrakt ekspressionist sammen med eksempelvis Jackson Pollock, Willem de Kooning og Mark Rothko.
I slutningen af 1960’erne bliver Guston træt af det abstrakte maleri, ændrer retning igen og begynder at arbejde figurativt, denne gang med et farvevalg og en motivverden, der skiller sig klart ud. “Jeg vil fortælle historier,” forklarer han. Hans karikerede og ind imellem groteske menneskefigurer, bl.a. inspireret af tegneseriernes univers, er usædvanlige for tiden og fremkalder diskussion og en historisk skandale ved åbningen af en udstilling hos Marlborough Gallery i New York i 1970.
Den stærke kritik får Guston til at forlade kunstmiljøet og flytte væk fra byen, hvor han fortsætter med at male og tegne. Først kort før hans død i 1980 bliver der afholdt en stor retrospektiv udstilling med hans værker i San Francisco. Den bringer ham anerkendelse både som kunstner og som en frontløber for genopdagelsen af det figurative maleri.