Så har jeg igen en poster på artstarter.io. Denne gang er titlen BOSQUITO, format 7 0x 50 cm og oplaget er på 30 styk. Sidst blev der udsolgt på få dage, så man skal rykke hurtigt hvis man skal lege med. Posteren kan bestilles her: https://artstarter.io/campaign/2Z4jGub0

martin_pop_bosquito_mockup_1Her er hvad trendsonline.dk har skrevet om drengene fra artstarter.io

“Kunstnerne skal fokusere på det, de er gode til, så klarer vi resten.” Sådan lyder det fra udviklerne af den nye platform Artstarter.io, der fokuserer på crowdfunding for kunstnere.

Crowdfunding har vundet frem som en meget populær måde at skaffe kapital på. Nu har kunstnere fået deres egen platform til kunst-crowfunding. Artstarter.io er en platform, der giver udvalgte internationale og danske kunstnere mulighed for at markedsføre deres værker som print i et begrænset oplag. Først når der er bestillinger på det fastsatte antal print, sættes produktionen i gang. Kunstnerne kommer på den måde ud til et bredt publikum med deres værker, og brugerne får adgang til unikke værker af høj kvalitet til en overkommelig pris.

 Artstarter-kampagner har 80% succes

”Vi samarbejder med nogle af de dygtigste streetartists, etablerede og up-coming talentfulde internationale kunstnere. Heriblandt Hornsleth og Okuda (Spain). Vi vælger selv, hvem vi samarbejder med, og på sigt kan man som kunstner ansøge om at blive en del platformen. Vi har i første omgang valgt at holde platformen relativt lukket for at sikre en høj kvalitet og for at sikre overskueligheden for de besøgende,” forklarer medstifter, Anders Cederholm.

 

Kunstnerne skal skabe et unikt kunstværk til deres kampagne på Artstarter. Det kan være et maleri, en tegning, en illustration eller en graffiti-væg. Så bliver der taget et fotografi af værket, og så kan Artstarter-kampagnen begynde. Der bliver typisk lavet et oplag på cirka 30 stk. Printene sælges nummereret og signeret af kunstneren, og alle værker vedlægges et ægthedscertifikat.

”Vi har i fire måneder testet projektet på vores Facebook profil (Artboost), og her har vi gennemført 13 Artstarter kampagner med en succesrate på 80%. Nogle af kampagnerne blev udsolgt på under 24 timer,” fortæller medstifter, Mikkel Steen.

Kunstnerne skal fokusere på at skabe kunsten

Artstarter.io udspringer af Artboost.com, som er en danskudviklet platform for markedsføring af kunst. For at skalere projektet, og for bedre at kunne nå det internationale marked, har projektet fået et en selvstændig platform: Artstarter.io

”Det er vores interesse at gøre salg og markedsføring så nemt for kunstneren som muligt, så kunstnerne kun skal bruge tid på deres passion, nemlig at skabe kunsten. Derfor tager vi os af alt andet. Når en kampagne har nået sit mål, varetager vi efterfølgende at printe, pakke, og sende værkerne videre til kunderne. Vi afholder dermed alle udgifter, og kunstnerne får stadig omkring 45% af salget!” fortæller Anders Cederholm.