Kunstbiblioteket

Kunstbiblioteket udlejer moderne kunst af malere, der har udstillet på en statsanerkendt censureret udstilling. Billeder, der tages i kommision er kunstnerens ejendom og kan købes rentefrit over 10 måneder.

 

Lej et maleri hjem til dig selv – eller til kontoret.
Kunstbibliotekets Billedbus kører til virksomheder over hele landet. Billeder i både små og store formater. Kunstbiblioteket har moderne kunst af kunstnere, der har udstillet på statsanerkendte censurerede udstillinger. Omkring 400 deltagende kunstnere. Billederne tilhører kunstnerne selv og kan købes.

Få besøg af Billedbussen fra Kunstbiblioteket > kunstbiblioteket.dk

 

Kunstbibliotekets lånevilkår

INDMELDELSE
Ved indmeldelsen udfylder og underskriver låneren et medlemskort og viser gyldig billedlegitimation (kørekort eller pas).

PRIS
Leje betales altid forud. Lånere i Kunstbiblioteket betaler leje for mindst 3 uger ad gangen. Medlemmer af Billedbus-ordningen betaler kvartalsvis. Ved påmindelse påføres regningen et gebyr. Det koster det samme at udskifte billederne som blot at foretage en forlængelse af lånet.

ANSVAR
Både de lånere, der udskifter billede(r) i Kunstbiblioteket, og de lånere, der besøges af Billedbussen, bærer selv ansvaret for lånte kunstværker og for disses returnering. Erstatningspris er billedets salgspris. Kunstbiblioteket kan til enhver tid hjemkalde lånte billeder.

KØB
De fleste kunstværker er til salg og kan købes ved henvendelse til Kunstbiblioteket. Ved køb på afbetaling forbeholder Kunstbiblioteket sig ejendomsretten til det solgte kunstværk, indtil købesummen foreligger fuldt betalt.

BILLEDBUSSEN
De lånere, der ønsker besøg af Billedbussen, besøges hver 3. måned og skal låne minimum 5 billeder ad gangen. Tilslutning til Billedbusordningen forudsætter, at man binder sig for medlemskab i mindst 1 år. Prisen for besøg af Billedbussen er ens over hele landet. Der betales kvartalsvis forud. Lånerne kan ved besøget frit vælge blandt de ca. 100 kunstværker, som Billedbussen rummer, forskellige fra gang til gang. Opsigelse skal varsles med 3 måneder, og der betales besøgsgebyr for afhentning.

 

Udrag af artikel fra b.dk om Knud Pedersen, stifter af Billedbiblioteket:

Til Dronningen fra Projektmager Pedersen

 

Knud Pedersen var medlem af Churchill-klubben under Anden Verdenskrig, er far til Klaus Riskær Pedersen, ejer Kunstbiblioteket og stiftede for 60 år siden Byens Billede. MS kastede sig ud i den umulige opgave at skrive 3.500 ord om et indtil nu 86 år langt liv – og et helt særligt brev til Dronningen.

Knud Pedersen sidder på sit kælderkontor i Kunstbiblioteket. I »Direktionslokalet«, som kunstneren, forfatteren og projektmageren selv kalder rummet med den smukt patinerede Le Corbusier-lænestol, en russisk roman inden for rækkevidde og metalskrivebordet på ben af gasbeton, som han selv troner bag med sine næsten to meter høje, ranke skikkelse. Teen bliver hurtig kold, mens han taler sig varm om alt det, han har svært ved at tale om: Krigen og sin berømte, fængslede søn, Klaus Riskær Pedersen. Og alt det festlige, som Knud Pedersen selv kalder det: Kunsten, anarkiet, bøgerne, humoren og de mange kunstprojekter, han har skabt og været en del af.

»Humoren er vigtig,« pointerer han.

»Og jeg vil hellere kalde det respektløshed end anarki.«

Her i kælderen har han siden 1970 – hvor det flyttede fra Nikolaj Kirke – drevet Kunstbiblioteket, hvor kunstinteresserede kan komme ned og leje et maleri i tre uger for 66 kroner. Men selvom han elsker at tale, vægrer han sig mod at blive interviewet.

»Man kan ikke lave et tværsnit af mit liv, for det er en uendelig række af bagsidehistorier og anekdoter, som er svære at rubricere, fordi de ikke hører hjemme nogen steder. Jeg har haft 27 forskellige liv. Nogle har været sjove og andre har været… drøje.«

Man kan godt forstå ham. Det virker uoverskueligt at få et 86 år langt liv presset ned på 3.500 ord. Så vi beslutter os for at tale om et helt særligt brev, han i 2008 skrev, og som han for nylig har besluttet sig for at offentliggøre i sit nyeste projekt, multimediebogen »Abcdebog«. Et benådningsbrev til Dronningen, som er hans måske mest dybfølte og inderlige »værk«. Fordi det handler om hans tid i dansk fængsel under krigen, den manglende respekt for autoriteter, oplevelsen har givet ham, og hvordan han mener, det har påvirket hans søn…..

Læs resten af artiklen – KLIK HER!