Artpopuli.dk – ny dansk kunstblog
Artpopuli.dk skriver om sig selv:
– Hos Artpopuli.dk kan kunstnere gratis præsentere deres værker og sig selv i vort smukke netgalleri. Opret en profil – og start med at uploade fotos af dine værker og tekst om dig selv.
– Hos Artpopuli.dk kan kunstbrugere gå på besøg i netgalleriet og tage kontakt til en kunstner, hvis de finder et værk, de er interesseret i.
– Hos Artpopuli.dk kan man følge med i nyheder fra kunstens verden og læse tematiske artikler, interviews mv.
Art Populi er et website, lavet i kærlighed til kunst og samtidig med en intention om, at få så mange som muligt til at nyde og bruge kunst i det daglige. Derfor Art Populi, mere kunst ud til almindelige mennesker. Et website for kunstnere, der gerne vil vise, hvad de kan – og for kunstelskere på opdagelse efter nyt og spændende. Simpelthen et kæmpe stort online galleri, hvor man samtidig kan læse aktuelt nyt fra kunstens verden: Anmeldelser af udstillinger og ferniseringer, interviews med kunstnere osv.
Vi ønsker at fremme såvel udøvelsen af kunst som brugen af kunst – ved at være et forum, hvor der kan diskuteres kunst, et sted hvor der skabes kontakt og dialog mellem kunstnere og brugere/købere og et sted med aktiv information om kunstaktiviteter.
Krav og vilkår
Til udstillende kunstnere stiller vi de krav, at de har haft noget erfaring med deres skabende kunst, at deres værker indfrier grundlæggende, håndværksmæssig kunnen og at udtrykket er personligt/originalt.
Ved oprettelse af profil kræver vi tillige, at der uploades foto af kunstneren samt en informativ tekst. Der skal tillige som minimum uploades tre fotos af kunstneriske værker af høj teknisk kvalitet og i en opløsning høj nok til, at de kan vises i forstørret version i galleriet. Fotos skal vise selve værket uden ramme og uden baggrund, såfremt der er tale om et billedværk og fotos skal ledsages af informativ tekst, som minimum format og anvendte materialer(akryl på lærred, mixed media osv..) Anvendt tekst skal overholde almindelig dansk retskrivning.
Vi hjælper gerne til med råd, vejledning og upload – vi forbeholder os dog samtidig retten til at slette uploadet materiale, der er i dårlig, teknisk kvalitet. Passive profiler, hvor der er foretaget registrering, men ikke uploadet fotos og/eller lavet en profiltekst vil blive slettet efter maks. en uge. Med disse krav ønsker vi at holde en høj standard i online-galleriet, som gør det attraktivt for kunstinteresserede besøgende – til fordel for de udstillende kunstnere.
Menneskene bag
Websitet er udviklet af journalist og redaktør Kim Sejr, kultursociolog Michael Bohn, designer Per Dyrby og projektleder Sune Sommer i samarbejde med webbureauet Mediastyle og webprogrammør Morten Holmstrup. Sitet ejes af Kim Sejr gennem Webpublisher ApS. Kim Sejr er tillige medindehaver af og adm. dir. for Hugin Media ApS, der udgiver en række magasiner.
Link til sitet artpopuli.dk