Artmoney

En Artmoney-seddel er et lille kunstværk i 12×18 cm. Man skal kunne se, at der er arbejdet fysisk med værket, alle holdbare materialer kan anvendes, og på sedlen skal man kunne se serienummer, produktionsår, www.art-money.org, kunstners navn og kunstners signatur.

Artmoney har den faste pris af 20 euro stykket, og værdien stiger med fem euro om året indtil det syvende år, hvorefter værdien bliver på 50 euro. Så kunsten trækker i princippet renter.

Der er ifølge Lars Kræmmer blevet solgt over 500.000 Artmoney siden 1998, hvor den alternative økonomi blev startet op.

Man er garanteret at kunne betale 50 procent af et kunstværk med Art Money, når man køber kunst af de i øjeblikket over 500 kunstnere, der er registreret hos BIAM, den internationale Artmoney-bank.

Man kan bruge Artmoney et par steder i København. Alle butikker kan registrere sig som Artmoney-modtagere på www.art-money.org.

Enhver kunstner kan blive registreret Artmoney-producent hos BIAM. For at blive registreret skal man sende tre eksempler på Artmoney ind.

Grænsen for, hvor mange Artmoney man må producere, er, hvor meget kunst man laver. Hvis man for eksempel producerer kunst for 10.000 euro om året, må man producere 500 Artmoney.

Artmoney er godkendt som betalingsmiddel af ToldSkat. Se de skatte- og momsmæssige detaljer på www.art-money.org.

National Museet har købt to Artmoney, som nu er en del af museets store møntsamling.

 

WIKI:

Artmoney er et kunstprojekt startet af Lars Kræmmer i 1997. I 1998 blev billedkunstner, Flemming Vincent, involveret og projektet tog navnet: “Bank of International Artmoney,” eller “B.I.AM.” Projektet administreres i dag af Lars Kræmmer fra Frederiksberg under navnet BIAM ApS. Artmoney er “pengesedler” på 18×12 cm, der er skabt af registrerede Artmoney-kunstnere. Værdien af en artmoney svarer til 200 danske kroner, hvilket er fastsat i reglerne “the 7 rules.”[1] Artmoney kan bruges som et alternativtbetalingsmiddel ved køb af kunst hos de registrerede Artmoney-kunstnere samt i nogle forretninger og virksomheder i Danmark og rundt om i verden.

For at blive registreret Artmoney-kunstner skal man indsende en artmoney til BIAM ApS på Frederiksberg, hvor den godkendes og kunstnerens profil på web sitet aktiveres. Alle kan blive artmoney-kunstnere. Der deltager godt 1300 registrerede kunstnere fra mere end 40 lande.[2].

Projektet er internationalt med deltagelse af kunstnere fra en lang række lande og Artmoney er blevet udstillet i en lang række nationale og internationale sammenhænge.

Artmoney kom i 2008 i Finanstilsynets søgelys. Grunden var, at projektet benyttede ordet “Bank,” hvilket var i strid med loven. Finanstilsynet vandt sagen i byretten og projektet kan ikke længere benytte ordet “Bank.” Artmoney hedder derfor blot “Artmoney.”

Læs mere: www.artmoney.org

 

Se mere om Art Money på www.art-money.org