Verner Panton

Panton, Verner (1926-98)
Designer, arkitekt og grafiker. Uddannelse – Det Kongelige Danske Kunstakademi, Arkitektskolen 1947-51. Panton blev i 1960’erne en af de mest toneangivende europæiske designere. Eksperimenterede med nye materialer, formstøbt plastic og stærke farver. Tænkte ofte i totalinstallationer og hele miljøer, frem for i det enkelte møbel, og i at møbel skulle opleves med kroppen og sanserne. Nogle af Pantons udstillingsmiljøer står også i dag, som noget af det mest psykedeliske fra denne tid.
Verner Panton kunne lide at provokere. Han syntes at folk var alt for forsigtige og traditionelle i deres indretning og brug af farver i boligen. ‘Folk bliver sure på én, hvis man kan lide farver. Det bliver de også på folk med fantasi. De fleste vil helst have det de er vant til. Men jeg er nødt til at overdrive for at få min pointe igennem’, udtalte Verner Panton om sit eget design. Netop overdrivelsen og brug af farver gjorde at man især i Danmark anså Panton som værende ikke seriøs og en døgnflue. Der er stadig mange der får kaffen galt i halsen når de ser Panton’s farverige møbler og utraditionelle lamper, og netop det ville gøre Panton glad. Janteloven var hård ved Verner Panton og danskerne var simpelthen ikke klar til at udskifte de traditionelle møbler med organiske former og orange farver. Internationalt havde Verner Panton dog stor succes og mange anede ikke at Verner Panton var dansk.

Verner Panton

Panton blev født på Fyn i 1926. Her voksede han op på en gård sammen med sine 2 brødre og 3 halvbrødre. Hans forældre blev skilt i midten af 30’erne. Faren dyrkede landbrug og senere erhvervede han sig som kroforvalter og værtshusholder. Der var intet i Pantonsopvækst der pegede på at han skulle blive kreativ, menPanton vidste allerede som barn at det var den vej han ville gå. Han drømte som knægt om at blive kunstmaler og malede mange akvareller af det flotte, fynske landskab. Opfordret af sine forældre valgte Panton senere hen at kaste sin interesse på arkitektur, da de mente at det var en bedre vej for en mere stabil indkomst. Da han ville uddanne sig til arkitekt måtte han først gennemføre en håndværksmessig uddannelse, som der krævedes dengang – dette blev murerfaget. Efter uddannelsen som murer, gik Pantonpå Odense Tekniske Skole i 3 år (1944 til 1947). I studietiden boede Panton i Odense og her fik han via venskabskredsen kontakt med frihedsbevægelsen. Anden verdenskrig var på dette tidspunkt en del af dagligdagen, og Panton valgte aktivt at deltage i Frihedbevægelsen. Tyskerne fik dog nys om dette og ransagede hans studieværelse, hvor de fandt adskillige våben, men heldigvis var Panton ikke til stede. Episoden betød dog at Panton måtte skjule sig og dette havde han lykkeligvis held med. Efter krigen flyttede han til København, hvor han fortsatte studierne på Kunstakadamiets Arkitektskole og fik her sin eksamen som arkitekt.

Verner og Tove
I slutningen af 40’erne mødte Verner Panton den lærerstuderende Tove Kemp. Tove Kemp var Poul Henningsens (PH) steddatter og boede i PHs families hus i Usserød. Verner og Tove forelskede sig og da Tove efter 6 måneder blev gravid flyttede Verner Panton ind i huset i Usserød. Dette blev starten på PHs og Verners venskab. Tove og Verner blev dog skilt efter 1 år, og Verner flyttede fra huset derefter. Herefter blev kontakten mellem PH og Verner Panton meget begrænset.
Få år efter skilsmissen døde Tove og Verners søn. Tragedien førte dog til at kontakten mellem de to familier genopstod, og kontakten mellem især Verner Panton og PH blev stærk. Det var i særlig høj grad fra PH at Verner Panton fik interesse for lyset og udformning af lamper.
Igennem PH mødte Verner Panton sin anden store mentor Arne Jacobsen. Han blev ansat som assistent på Arne Jacobsens tegnestue og denne tid blev ifølge ham selv den mest lærerige tid af uddannelsen. I ansættelseperioden var Arne Jacobsen blandt andet i gang med udformningen af den berømte Myrestol (Model – Myren 3101). Selvom Panton på ingen måde har taget æren for udformningen, var han dog en af dem der arbejdede på myrestolens udformning. Han blev på tegnestuen i 2 år og blev derefter selvstændig.

Selvstændigheden
Panton indrettede et VW-rugbrød som tegnestue sammen med sin studiekammerat Hans Ove Barfoed. Rugbrødet blev indrettet som både soveplads og tegnestue for de 2 arkitekter. Den mobile tegnestue betød, at de kunne rejse ned gennem Europa for at samle inspiration og skaffe gode kontakter til mulige producenter. Turen og rugbrødet blev blandt andet finanseret af en opfindelse af Panton selv. Panton opfandt kort inden turen en skjorte uden knapper. Idéen solgte Panton til en skjortefabrik og på denne måde fik han penge til sit nye mobile kontor.

I slutningen af 50’erne blev studiekammeraten købt ud af tegnestuen, mens Verner fortsatte sit mobile liv. Når han var i Danmark parkede han sin bil i nærheden af venner, og nød på denne måde det frie liv. Hans karriere tog også form og flere succeser fulgte i årene der kom. Han lavede flere totalindretninger, blandt andet faderens kro på Fyn. Det var til faderens kro at fx Kræmmerhusstolen blev lavet. Farens ombygning og sønnens indretning dertil blev et kæmpe tilløbsstykke, og førte flere opgaver med sig. Selvom Panton havde succes, var ung, og både Louis Poulsen og Fritz Hansen producerede hans design, var der flere og flere konservative producenter og kollegaer der vendte ham ryggen. Selvom det sikkert ærgrede ham, stoppede det ham ikke. Men han valgte alligevel i 1961 at flytte permanent til udlandet, hvor han slog sig ned i Basel. Her fik han kontakt med møbelfabrikant Willy Fehlbaum, som producerede Herman Miller-produkter på licens. De indledte et samarbejde, og Verner Panton havde året efter egen tegnestue med 6 ansatte.

Forelskigen
På en ferie til Tenerife mødte han Marianne Pherson Oertenheim. Verner Panton forelskede sig i Marianne, og da det var gengældt blev de gift og fik datteren Carin. De blev et usædvanligt og meget respekteret makkerpar, og rejste rundt i USA og Europa, men havde base i Basel, Tyskland. Her skabte de kontakter og relationer til fabrikanter. Marianne holdt styr på Verners liv og aftaler, og dette passede ham fint.

Mange succeser fulgte i årene der kom. Pantonsberømte og epokegørende S-stol, fremstillet i plast og uden samlinger, ligesom lamper af muslingeskaller er blot nogle af disse succeser.

I 70’erne høstede Verner Panton lidt af den økonomiske succes han havde opnået, og købte et hus i Schweiz og et sommerhus i Hornbæk. Han flyttede dog tilbage til Basel i 80’erne og bosatte sig her i en lækker penthouselejlighed. I 90’erne blev også sommerhuset i Hornbæk udskiftet med en lejlighed i Det Gule Pakhus i København. Verner Panton skiftede mellem at bo i Basel og i Det Gule Pakhus. Han var rigtig glad for at bo der, og glædede sig til at han på et tidspunkt skulle bo der permanent og dermed ende sine dage i Danmark. Desværre døde Verner Panton i 1998, og fik derfor aldrig tid til at nyde sit otium. Verner Panton døde midt i opsætningen af hans første store udstilling i Danmark af egne designs. Udstillingen blev indviet få dage efter hans død og blev en kæmpe succes. Verner Panton fik den anerkendelse af hjemlandet som han fortjente.