Danske kunstmesser 2019

Overblik over danske kunstmesser 2019

Savner du et overblik over danske kunstmesser? Det er svært at finde et samlet overblik på Internettet over de største kunstudstillinger. Derfor en oversigt over kunstmesserne, så du kan se, hvor og hvornår de finder steder. På den måde kan du bedre planlægge dit besøg.

Men hvad er en kunstmesse?

En kunstmesse er en handelsmesse. Formålet med messen er, at formidle kontakt mellem enten et galleri eller kunstneren selv og dig som kunstinteresseret forbruger med henblik på køb/salg af kunst.

Det gode ved en stor kunstmesse er, at de samler mange forskellige gallerier og kunstnere på samme sted. Derfor er det en god mulighed for dig til at opleve dansk og udenlandske kunst helt tæt på. Tænk hvis du skulle have besøgt samtlige gallerier udenfor messen. Med over 100 udstiller på en messe, så vil det tage meget lang tid.

Selvom du måske ikke er kunstsamler, så er det sjovt og en god oplevelse at gå på messe. Du bliver inspireret og glad af at være der.

Lad os se hvilke store kunstudstillinger i København, Herning, Aalborg eller Århus du har mulighed for at besøge.

Kunstudstillinger i Jylland

Hvis du bor i Jylland, skal besøge familie eller er på romantisk weekend med kæresten, så skal du overveje at se på kunst og få en fed oplevelse i Herning, Århus eller Aalborg. Du kan opleve kunst i Jylland til de store messer på følgende datoer.

Kunst for alle i Århus

Hvornår: 24. – 27. januar 2019

Hvor: Ridehuset – Vester Alle 1 – 8000 Århus C

Antal udstillere (ca. tal): 48

Web: Kunst for alle Århus

Århus er kendt som en spændende by med fokus på Kultur. Hvem kender f.eks. ikke Aros? Kunst for alle begyndte som lidt af en provokation mod de etablerede kunstmesser. Idékvinden bag messen er Charlotte Jensen, som i 2002 satsede på at lave en stor kunstudstilling for det brede publikum. Kunst skulle ikke kun være for feinschmeckere.

Kunst for alle er blevet en succes og kan i år præsentere 48 stande med kunstnere herunder Casper Eliasen. Du kan opleve alle former for kunst herunder malerier, keramik og skulpturer. Er du i Århus så overvej at besøge Kunst for alle.

Kunstmesse Art Herning

Hvornår: 1. – 3. februar 2019

Hvor: MCH Herning Kongrescenter – Østergade 37 – 7400 Herning

Antal udstillere (ca. tal): 41

Web: Art Herning

I år kan du på Art Herning 2019 se på dansk og udenlandsk kunst fra ikke mindre end 41 kunstgallerier, som til sammen repræsenterer over 200 kunstnere. Du kan bl.a. se kunst fra nogen af Danmarks førende kunstnere herunder Asger Jorn, HuskMitNavn, Tal R m.fl.

Det er 22. gang at kunstmesse Herning finder sted og publikum er trofast. Ud af ca.8.500 besøgende vil 97% af de besøgende med stor sandsynlighed vende tilbage. Det vidner om en messe med kvalitet.

North Kunstmesse Aalborg

Hvornår: Ingen information

Hvor: Ingen information

Antal udstillere (ca. tal):

Desværre har folkene bag North Kunstmesse i Aalborg ikke meldt ud, hvor og hvornår messen finder sted i år.

Kunstudstillinger i København og Nordsjælland

København oser af kunst på de mange gallerier og kunstmuseer. Det er også her, at vi finder nogle af de meste spændende kunstmesser i Danmark med Art Copenhagen og udfordreren Chart / Art Fair, som kæmper om at vinde de kunstinteresseredes hjerter, når datoen for kunstudstillingen offentliggøres. Du kan besøge en kunstmesse i København eller Nordsjælland på følgende datoer.

Hillerød Kunstdage 2019

Hvornår: 29. – 31. marts 2019

Hvor: FrederiksborgCentret – Milnersvej 39 – 3400 Hillerød

Antal udstillere (ca. tal): 150

Web: Hillerød Kunstdage

Hillerød vil traditionen tro byde kunstinteresserede velkommen til 3 dage i marts med fokus på kunst. Der vil både være mulighed for at opleve lokale nordsjællandske kunstnere men også gallerier f.eks. Gallerie Rasmus.

Art Nordic

Hvornår: 5. – 7. april 2019

Hvor: Lokomotivværkstedet – Otto Busses Vej 5A – Bygning OBV037 – 2450 København SV

Antal udstillere (ca. tal): 200+

Web: Art Nordic

Art Nordic har bevist, at de i de seneste 5 år har formået at få ca. 65.000 besøgende til at se på kunst fra ind- og udland. Du vil på messen kunne opleve kunstnere fra Danmark, men også fra kunstnere fra Schweiz, Holland, Rusland m.fl. Du vil på kunstmessen i København opleve morgendagens kunstnere såvel som erfarne kunstnere. Kom og oplev Art Nordic.

Kunst for alle i København

Hvornår: 4. – 6. oktober 2019

Hvor: Lokomotivværkstedet – Otto Busses Vej 5A – Bygning OBV037 – 2450 København SV

Antal udstillere (ca. tal): 150

Web: Kunst for alle København

I de rå og stemningsfyldte omgivelser i Lokomotivværkstedet kan du opleve Kunst for Alle i København. Du vil på kunstmessen kunne møde mange spændende kunstnere fra hele landet.

Chart Art Fair

Hvornår: 30.august – 1. september 2019

Hvor: Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1051 København K

Antal udstillere (ca. tal): 32

Web: Chart Art Fair

2018 var et rekordår for Chart Art Fair med 28.850 besøgende. Det gør kunstudstillingen til vel nok Danmarks største målt ud fra antallet af gæster. Chart Art Fair har fokus på nordiske kunstnere og gallerier.  På Chart Art Fair kan du opleve samtidskunst af høj klasse fra de bedste kunstnere og gallerier i primært Norden bl.a. Edition Copenhagen, V1 Gallery. Det er et must at besøge Chart Art Fair, hvis du er kunstelsker.

Code Art Fair

Hvornår: 29. august – 1. september 2019

Hvor: Bella Center – Center Boulevard 5 – 2300 Købehavn S

Antal udstillere (ca. tal): 100+

Web: Code Art Fair

Det er nu to år siden, at kunstmessen i Forum Art Copenhagen ændrede deres koncept og flyttede fra det gamle Forum i Købehavn til Bella Center. Code Art Fair satser på international kunst. Du vil på messen kunne opleve gallerier fra New York, Berlin, London m.fl. Code Art Fair er et must at besøge, hvis du vil se, hvad der rører sig inden for kunstens verden på den internationale scene.